Fri fragt på alle ordre over 399 DKK Fri fragt på alle ordre over 399 DKK // Tilfredshed eller pengene retur

Anmeldelser

Tregodegrunde - Test af kravletøj

Tregodegrunde - Test af kravletøj

Det er utroligt hvor meget, der bliver opfundet til børn og babyer på fire år. Jeg var sikker på at Hugo skulle være en ren genbrugsbaby. Vi havde jo det meste i forvejen.

Der blev jeg snydt. Da Elliot var baby, fandtes der ikke ligeså pænt sengetøj. Der fandtes ikke ligeså pæne uroer. Eller plastikgiraffer. Og der fandtes ikke kravletøj. Uundværligheder.

Da Hugo for nylig begyndte at vise tegn på, at han gerne ville op på knæ, kom jeg i tanke om noget kravletøj, som min veninde havde fortalt mig om. Gobabygo hedder firmaet bag. Gad vide om det virkede. Jeg kontaktede dem og spurgte, om jeg måtte teste deres produkter på min tykke baby.

Nu har Hugo brugt sine skridsikre strømpebukser og knæbeskyttere i et stykke tid – og jeg kan slet ikke forstå, at jeg var i tvivl om hvorvidt det virkede. For selvfølgelig virker det! Selvfølgelig er det ganske genialt at give sin baby skridsikre dutter på knæene, når han vil op og rokke på de glatte trægulve. Jeg kan tydeligt se forskel på hvor sikker han virker på de dage, hvor han har almindelige glatte bomuldsbukser på – og de dage hvor han har sit kravlegear på.

Tilmed er produkterne bløde og lækre. Pæne – og til at betale.

Credit: www.tregodegrunde.dk