Fordele ved at kravle for babyer
- Træner barnet at holde hovedet oppe og styrker dermed nakke og rygmusklerne. Det gør at barnet får en god holdning.
- Musklerne i arme og ben bliver styrket, hvilket er vigtigt for at styre arme og fingre til at tegne, klippe, lyne lynlåse osv.
- Krydsbevægelserne giver små rotationer i rygraden hvilket giver en smidig og naturlig oprejst gang.
- Forskning tyder på at krydsbevægelser fremmer samarbejdet mellem de to hjernehalvdele. Det er godt når vi skal lære at skrive og læse.
- Stillingen til at kravle opmuntrer til hurtighed, selvtillid og beslutsomhed, og når babyer kravler, bliver de bedre til at bedømme afstand og fart.
- Lær barnet at ligge på maven på et tæppe. Det allerførste ethvert barn skal beherske, før der er noget håb om at lære at kravle, er at ligge på maven. Du opnår de bedste resultater hvis du taler med barnet og leger med din baby når det ligger på maven.
- Rul et badehåndklæde sammen til en pølse og lad barnet ligge med armene henover håndklædet og lad det vænne sig til at ligge på maven. Armene skal hænge over den forreste del af pølsen. Den skal støtte overkroppen – ikke maven. Albuerne skal kunne røre gulvtæppet – de må ikke hænge i luften. Pølsen hjælper til at hæve barnets overkrop hvorved barnet bedre kan kigge rundt og opdage omgivelserne.
- Placer barnets albuer tæt på kroppen. Hjælp barnet til at støtte på albuerne. Det gør du ved forsigtigt at holde din baby på albuerne og trække dem ind mod kroppen. Lad barnet støtte på albuerne imens du fortsat støtter albuerne med dine hænder.
- Lav Krydsøvelser. Krydsøvelser er nogle af de vigtigste øvelser i denne fase af barnets liv. Med krydsøvelser får barnet styrket sit krydsmønster, som er det, der bruges til at kravle, men også ved gang og løb og senere cykling, gadedrengehop m.m.
- Lad barnet mærke underlaget. I dag er vores børn pakket ind mange af dagens timer. Men faktisk kan det være godt at lade børnene bevæge sig rundt på gulvet med bare tæer, arme m.m. På den måde kan de vænne sig til og blive tryg ved underlaget.
- Bevægelse, bevægelse, bevægelse. Inden babyer begynder at kravle, vil mange typisk være glade for at trille, tumle og møve sig rundt. Og dette er faktisk også rigtig godt. Inde i det indre øre sidder sanseorganet, som indeholder en væske. Og her er der netop en sammenhæng mellem denne væske og barnets motorik. Det er derfor godt for barnets motoriske evner, når det triller og tumler, og det vil også være fint for barnet, hvis du stimulerer bevægelserne yderligere for eksempel ved at vugge, gynge, svinge, rulle det med mere. Se vores motorik videoer her, som hjælper barnets motorik og balance.
- Barnet kopierer dig. Læg dig selv på maven sammen med barnet, og kravl rundt på gulvet. Når dit barn ser dig kravle, vil det forsøge at gøre det samme.
- Husk at afspærre alle trapper både foroven og forneden.
- Pas på dørtrin, pejs/brændeovn, radiatorer, stikkontakter osv.
Med GoBabyGo får du en serie der er designet til den fase, hvor bevægelse primært foregår med knæene i gulvet, og hvor andet tøj hurtigt slides ned. GoBabyGo produkterne har gummidutter på både knæ, fødder og ovenpå tæer, som gør dem ekstra slidstærke og hjælper, så de kan klare masser af kravletid og tumling på gulvet.