Motorik og sprog: Sammenhængen mellem babys sproglige og motoriske udvikling
Sprog og motorik hænger uløseligt sammen, og det er derfor vigtigt at støtte en alderssvarende motorisk udvikling. Barnets sprog udvikles gennem leg og brug af kroppen på forskellige måder, og her kan du få inspiration til lege og øvelser, der fremmer både motorik og sprog på én og samme tid.
Fysisk aktive babyer har et bedre sprog
Et barns sproglige udvikling starter i kroppen, og der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring - og derfor også mellem sprog og motorik. Barnet lærer simpelthen lettere, og det lærte sætter sig bedre fast, når kroppen ofte er i bevægelse, og den fysiske aktivitet er varieret, udfordrende og ikke mindst forbundet med succesoplevelser for barnet.
Det er påvist, at et fysisk aktivt barn har en bedre sproglig bevidsthed, sprogforståelse og bedre kommunikative færdigheder end børn, der er mindre fysisk aktive. Det giver derfor rigtig god mening at være bevidst om at udfordre din baby motorisk i dagligdagen og lege sproget naturligt ind for at skabe forbindelse mellem motorik og sprog.
Læs endnu mere om babys motoriske udvikling her.
Motoriske lege til styrkelse af barnets sprog
Der findes mange måder at kombinere motorik og sprog på, og måske du allerede selv har en række idéer, der vil passe godt til netop dit barn. Det er nemlig individuelt hvilken type af motoriklege, der fungerer godt for det enkelte barn, så prøv dig gerne frem og se, hvordan barnet reagerer.
Mangler du inspiration til nye lege, der kan koble sprog og motorik, så finder du mange eksempler på lege på de forskellige links herunder. Vi har inddelt legene ud fra alder, så du kan møde dit barn på det motoriske udviklingsstadie, det befinder sig på lige nu.
Styrk forbindelsen til dit barn med motorikleg
Motoriske lege er ikke kun guf for barnets sprog, men bidrager også til en stærk tilknytning mellem barn og forældre. Motorikleg er en skøn måde at være sammen på, og det er fantastisk for far og mor at opleve de små milepæle og succeser, som barnet gennemgår. En tryg tilknytning understøtter også den sproglige udvikling, idet barnet får mod på at bruge sproget aktivt, når det er i trygge omgivelser.
Kom godt i gang med de mange sjove lege og øvelser, der fo