Introduktion til motorik for babyer - Kom godt igang 

Der er meget at lære, når man er lille og ny i verden.

Barnets motorisk udvikling har stor betydning for barnets generelle trivsel. En god motorik giver selvværd og mod. Flere undersøgelser viser, at det langtfra er ligegyldigt, hvornår børn udvikler deres motoriske evner. Sent udviklet motorik hos babyer kan nemlig betyde, at barnet får indlæringsvanskeligheder og har sværere ved at begå sig senere i livet.

Med sig fra fødslen har dit barn en masse motoriske evner. Men hvis dit barn skal have en god motorik, skal det stimuleres og have mulighed for at udvikle de evner. Spædbørn udvikler sig ikke ved at ligge stille hele dagen, så det vigtigste er, at man foretager sig noget med barnet. Og det drejer sig egentlig mest om de små og hyggelige lege, man alligevel laver med barnet.

De færreste har en hverdag, der lægger op til en masse bevægelse, så derfor er det nødvendigt at få motorik tænkt ind i familiens daglige rutiner.

Her på siden har vi samlet nogle tumlelege og aktiviteter som er inddelt efter alder, så man nemt kan finde aktiviteter som passer til ens barns behov og udvikling.

Find øvelserne der passer til dit barns alder: 3-5 måneder, 6-9 måneder, eller 9-12 måneder.

I samarbejde med motorikvejleder Jane Mølleskov fra Sanserytmik.dk har vi skabt en serie af motorikvideoer, der inspirerer til sjove lege og aktiviteter, som styrker og udvikler dit barns motorik, balance og indlæring. Det er vigtigt, at du sætter skub i dit barns motoriske udvikling fra det er helt spæd, da en god motorik vil styrke dit barn både fagligt og socialt op gennem barndommen.

Det bedste tidspunkt at være aktiv og tumle med dit barn, er når det er frisk og veloplagt og derfor modtagelig overfor nye indtryk. Giv altid dit barn god tid til at vænne sig til de enkelte aktiviteter ved at starte ud i et roligt tempo. Det kan være en god idé at forberede dit barn på aktiviteterne ved at sige ”en, to, tre”, mens du holder øjenkontakt, så lærer dit barn hurtigt, at det er et signal til en hyggelig og lærerig stund med mor eller far.

Tilføj til kurv

Med GoBabyGo får du en serie der er designet til den fase, hvor bevægelse primært foregår med knæene i gulvet, og hvor andet tøj hurtigt slides ned. GoBabyGo produkterne har gummidutter på både knæ, fødder og ovenpå tæer, som gør dem ekstra slidstærke og hjælper, så de kan klare masser af kravletid og tumling på gulvet.